Når du først køber vores skærebræt, er det allerede klargjort til brug. Men husk at oliere brættet på alle sider ofte de første to uger, hver gang du har vasket den, og skærebrættet er tørret op. Derefter skal oliering ske én gang om ugen i løbet af en måned. Til sidst én gang om måneden eller lidt oftere afhængig af brug.

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU DIT SKÆREBRÆT

For at olien kan trænge jævnt ind i toppen og bunden af skærebrættet, skal det altid stilles på siden, hvis brættet ikke har fødder. Hvis skærebrættet har fødder monteret på bunden, så må det gerne sættes plant på bordet, fordi afstand mellem bordet og brættet sikrer, at olien trænges jævnt ind på alle sider.

Brættet tager ikke skade af for meget olie. Hvis det virker for tørt, er der behov for olie.

Brættet før og lige efter oliering. Ved brug af mineralolie, vil træet genvinde sin glathed.

Vask ALDRIG skærebrættet i en opvaskemaskine. Når et bræt uden fødder stilles på et bord, skal bordets overflade og selve bræt være hélt tørt. Ellers kan skærebrættet absorbere fugt ind i de små revner. Det er bedst at stille brættet på siden, når det ikke bruges.

Kommer der med tiden for store ridser eller føles brættet ru efter vask, kan det slibes let til med et 240 sandpapir.

Den ru fornemmelse skyldes træfibrene, der rejser sig lige efter vask eller når der er blevet skåret madvarer med rigelig mængde saft.

Men hvad er årsagen? Træet svumler op og skaber en ujævn overflade pga. fugt. Det er en god idé at vente med at slibe skærebrættet før det er blevet vasket et par gange. Således vil flere hår nå at rejse sig yderligere og da kan det slibes til med anbefalet sandpapir. Anvend derefter mineralsk olie, egnet til fødevare, eller blanding af bivoks og mineralolie til skærebrætter.

Før skærebrættet forlader mit værksted, gør jeg det samme. Brættet kommer gennem en procedure, hvor træhårene kommer op at stå og så sliber jeg dem til. Dog kan der selv efter sådan en behandling være nogle hår det vil rejse sig.

Kan du mærke de hævede segmenter? De ujævne områder skyldes at træet har hævet eller sænket sig pga. forskellig mængde fugt. Skærebrættet består nemlig af forskellige stykker træ, og derfor skrumper og udvider de sig ikke på samme vis. Hvert stykke har forskellig fibertæthed, selv hvis de oprindeligt stammer fra samme træstykke.

Jeg foreslår at du behandler dit skærebræt sådan som jeg har beskrevet længere oppe. Skyld derefter brættet et par gange så træfibrene rejser sig. Således er det ikke nødvendigt at slibe brættet på et senere tidspunkt. Et godt gammeldags 240 sandpapir eller en excentersliber vil ordne det hele. Tallet på sandpapiret må ikke være højere end 240, da olien ellers vil have svært ved at trænge ind.

Det skal dog pointeres, at selve brættet ikke tage skade af de hævede eller sænkede områder eller træhår, som stritter. Det er bare dejligt at have et super glat skærebræt, som er lækkert at røre ved og gøre rent.

De fleste skærebrætter i træ, der kan købes i dag, er designet af enten spejlskrået eller planskåret træ. Dvs., du ser på træet langs træårernes vokseretning. Når et bræt er lavet af et endeskåret træ (endetræ), kigger du ned på den vandrette falde af træet. Som om man ser ned på en træstub.

Spejl- og planskåret design er lige så funktionelle og madvenlige, men endetræ sørger for at både brættet og kniven holder længere.

De gode gamle slagterblokke blev altid lavet af et endetræ, og det var der en grund til. Kniven forblev således skarp i længere tid.

Er et bræt lavet af spejlskrået eller planskåret træ, vil kniven ramme ind i træfibrene. Men når det er lavet af endetræ, så går kniven lige igennem fibrene. Som gennem hårene i en stiv børste.

Når man skærer på et planskåret træ, skal man forestille sig, at træfibrene er som hår. Når man skærer hen over dem, knækker fibrene. Med tiden vil de rejse sig på overfalden.

Bivoks og olie er en god kombination for at brættets overflade holdes glat og er jævnligt dækket.

Brættet rengøres med en fugtig klud eller en svamp og mild sæbe efter brug. Skærebrættet skal altid vaskes på begge sider, for at undgå ujævn absorbering af vand.

Kød og grønt skal behandles på to forskellige skærebrætter for at undgå krydsmitte (at bakterier fra én råvare kommer over i en anden).

Efter vask dup brættet med en tør klud og lad det lufttørre på køkkenbordet. Sørg for at det står på siden. Således vil alle sider tørre jævnt.

Revner og bevægelse i træet

Træ er et naturligt materiale, som arbejder over tid. Små bevægelser eller fine revner kan opstå, især hvis brættet udsættes for store ændringer i temperatur eller fugt.

For at minimere risikoen anbefaler jeg:

• at undgå opvaskemaskine

• ikke at lade brættet ligge i vand

• at oliere det jævnligt

Hvis du passer godt på dit skærebræt, vil det holde i mange år.

Fjernelse af lugt

Hvis dit skærebræt tager lugt fra f.eks. løg eller hvidløg, kan det nemt fjernes.

Du kan:

• gnide brættet med en halv citron

• eller bruge lidt groft salt sammen med citronen

Skyl efter med vand og tør brættet grundigt.

Fjernelse af pletter

Nogle fødevarer som rødbeder, gulerødder eller bær kan give misfarvninger i træet.

Det er helt normalt og påvirker ikke funktionen.

Hvis du vil mindske pletterne, kan du:

• skrubbe let med groft salt og citron

• eller give brættet en let slibning og derefter olie det igen

Generel brug

For at få længst mulig levetid anbefaler jeg:

• at tørre brættet af efter brug

• at lade det tørre stående (ikke fladt på en våd overflade)

• at undgå ekstreme temperaturer

En naturlig del af produktet

Små mærker, snit og ændringer i farve er en naturlig del af et træprodukt, der bliver brugt.

Det er ikke fejl, men en del af det udtryk, som udvikler sig over tid.